Happy5

Happyville: Quest for Utopia



Udgiver: Intenium

Platform: PC
Genre:
Score: 4
PositivtNegativt
Flot grafik
Sim City Light
Alt for krævende borgere
Fejl i borgernes behov
Lidt for ensformige huse

Happyville: Quest for Utopia er på mange måder en form for forsimplet Sim City – og mens det måske lyder som en rigtig god ide og en perfekt måde at bruge en eftermiddag på, så er der desværre for mange problemer med spillet til at vi kan anbefale det.

Happyville begynder præcis som det klassiske Sim City: du har et tomt stykke land, som du skal bygge en velfungerende by på. Ved at placere huse, forretninger og andre mere eller mindre nødvendige bygninger og forbinde dem med et vejnet, vil indbyggerne hurtigt flokkes til din nye by.

Udover boligområder og infrastruktur skal du også sikre at dine borgere har alle de daglige fornødenheder: forretninger, skoler, børnehaver, biblioteker, brandvæsen, politi, mad fra bondegårde og et arbejde. Samtidig skal du også sikre at byen er pæn og attraktiv at bo i med masser af tilbud til de enkelte borgere når de har fri.

Det lyder måske præcis som Sim City og på mange måder er Happyville også Sim City Light. Desværre opdager du hurtigt, at spillet har flere fejl – for eksempel kan du klikke på en tilfældig borger på gaden og se hvilke ting vedkommende ønsker sig. Det kunne være bedre adgang til en skole eller en specifik forretning i nærheden af sit hjem. Problemet er at spillet ikke tillader at du bygger så specifikke bygninger – du kan bygge en forretning og så håbe på den bliver til en restaurant, men den kan ende med at blive noget helt andet, hvorfor du får svært ved at opfylde borgernes specifikke behov.

Dertil kommer at nogle af borgernes krav og behov nogle gange slet ikke giver mening. De kan for eksempel ønske sig et større hjem, mens der er masser af tomme huse i byen. Eller bede om en service, som du på det tidspunkt i spillet ikke har fået lov til at bygge endnu. Det gør spillet ekstra svært og ret frustrerende.

Dog skal spillet have ros for sin nuttede og tegneserieagtige grafik. De forskellige huse er nydelige og der er overraskende mange grafiske detaljer med i spillet. Det er en fornøjelse at se på, selvom variationen mellem husene ikke er voldsom stor.

Happyville bygger på et velkendt og velfungerende koncept tyvstjålet fra Sim City. Hvis udviklerne så bare havde gjort sig lidt umage med at få indbyggernes behov til at fungere, så havde de faktisk skabt en ganske fornøjelig klon af Sim City. I stedet har de ødelagt konceptet og gjort det både frustrerende og irriterende – til trods for den søde grafik.

Prøv Happyville: Quest for Utopia helt gratis på engelsk i en hel time ved at klikke lige her!


Om Betinna Gade Jensen