| Positivt | Negativt |
| Sjov Match 3 variant God underholdning Mange hjælpemuligheder | Sværhedsgraden Nok mest for genre-fans |
Hvis du er lige så gammel som undertegnede, så kan du sikkert dengang, hvor hjemmet ikke var styret af mindst en computer, diverse smartphones og så videre… dengang hvor du måtte lade dig underholde af lavpraktiske ting som bøger og puslespil ved stearinlysets skær. Men selvom det nok kun er de færreste, der spiller fysiske puslespil mere, så er ”puslespil” som koncept stadig holdbart. Se bare på spillet Totem Quest.
Ved første øjekast ligner Totem Quest egentlig et traditionelt Match 3 spil. Men heldigvis har designerne ændret lidt på konceptet; farverne, der skal danne tre på stribe, kræver i Totem Quest ikke alene være ens farve, men brikkerne skal passe sammen, præcis som puslespilsbrikker.
Du skal derfor dreje på brikkerne til de passer ind i hinanden. Efter de har låst sig fast i hinanden går der et par sekunder før de opløses – i den tid kan du nå at dreje nabobrikkerne, hvis de har samme farve, så du får fjernet endnu flere brikker – hvis du altså er hurtigt nok. Og det er nok også spillets største minus. Jeg følte at det var meget tilfældigt, hvor meget tid jeg fik, inden felterne opløstes, hvilket gjorde spillet svært.
Spillet virker umiddelbart sværere end vanlige Match 3 spil, men tag ikke fejl, spillet er ikke sværere end at det underholder mere end det udfordrer; der er mange af hjælpemidler til at gennemføre banerne og når du ikke kan lave flere træk, blandes brikkerne automatisk for dig.
Som i så mange andre spil i samme genre rejser du i Totam Quest rundt i verden og samler ting. I dette spil er det sjovt nok Totemmer, men det er naturligvis ikke for historien skyld du skal spille Totem Quest
Totem Quest er en god variation af Match 3 konceptet, men du skal stadig ikke forvente den store revolution inden for genren. Fans af Match 3 vil nok finde størst glæde i Totem Quest.

